Man opdeler i dag ofte intelligens op i flere typer:  den logisk-matematiske, den sproglige, den visuelle, den musikalske, den rumlige, den interpersonelle og den intrapersoneelle (Gardner, 1983).

Den logisk-matematiske intelligenstype omfatter evnen til at analysere problemer logisk, udføre matematiske operationer og undersøge videnskabelige spørgsmål. Personer med stærke logisk-matematiske evner er gode til at tænke abstrakt og ræsonnere. Kunstig intelligens har traditionelt forsøgt at efterligne den logisk-matematiske intelligens, for eksempel ved at få computere til at løse matematiske problemer, samt spille veldefinere spil som skak og dam. Den type intelligens er langt hen af vejen fuld replikerbar med kunstig intelligens i dag.

Den sproglige intelligens involverer evnen til at tænke i ord og at bruge sprog til at udtrykke og forstå komplekse betydninger. Personer med stærk sproglig intelligens er dygtige til at læse, skrive og fortælle historier. Moderne kunstig intelligens forsøger i højere grad efterligne disse egenskaber, hvilket man bl.a. kan se i form af stemme-styring, som vi kender de i Alexa, Siri, men også i services som ChatGPT m.m. Denne type af intelligens har traditionelt været vanskelig at efterligne med kunstig intelligns, men indenfor specielt de sidste 5 år, er der sket enorme fremskridt, indenfor den gren af kunstig intelligens der heddeere Natural Language Processing (NLP). 

Visuel intelligens refererer til evnen til at tænke i billeder og visualisere præcist og abstrakt. Denne type intelligens er vigtig i opgaver, der kræver rumlig forståelse og kunstnerisk sans. At kunne genkende og forstå billeder har været en stor det af udviklingen i kunstig intelligens, men der er gjort store fremskridt de sidst 10 år – specielt når det drejer sig om ansigtsgenkendelse, men også når det drejer sig om at kunne skabe billeder via kunstig intelligens, vha. af den form kunstig intelligens, der kaldes generativ AI – dvs. evnen til at skabe værker med brug af kunstig intelligens.

Musikalsk intelligens omfatter evnen til at opfatte, skelne, transformere og udtrykke musikalske former. Personer med denne intelligens har ofte en stærk følsomhed over for rytme, tone og klang. Generativ intelligens har også vist enorme fremskridt indenfor musik, og man kan i dag for produceret ret vellignende komposititoner med tryk på en knap.

Rumlig intelligens er evnen til præcist at opfatte den visuelle verden og at foretage transformationer på ens opfattelser. Denne intelligens er særligt relevant i navigation og forskellige former for håndværk. Robotteknologi handler i store træk om at efterligne den rumlige intelligens, dvs. at få computere til at forstå og navigere i den fysiske verden, i form af robotter til produktion, apperater til hjemmet såsom robot-støvsugere og med tid også førerløse biler. Selvom der også her sker store fremskridt, er det stadig en af de områder, hvor båder mennesker og dyr er maskiner overlegne. Det er stadig svært at lave en robot, der kan bevæge sig rundt på egen hånd i en bygning, der er ikke er fuldstændigt kortlagt ned til mindste detalje eller at få biler til at køre rundt uden chauffør.

Interpersonelle eller mellemmenneskelig intelligens er evnen til at forstå og interagere effektivt med andre. Denne type intelligens indebærer følsomhed over for andre menneskers humør, følelser, temperament og motiver. Denne type af intelligens, har vist sig at være enormt svært at skabe med kunstig intelligens. Det er muligt at lave noget der minder om empati, men om maskiner reelt kan forstå mennesker på et med-menneskeligt nivau er uklart.

Intraperson intelligens handler om evnen til at forstå sig selv, inklusive ens egne følelser, motivationer og indre tilstande. Det er vigtigt for selvrefleksion og personlig forståelse. Denne type af intelligens er også svært at replikere i en maskine 1:1, da de er fundamentalt anderledes bygget op.