Et af de mest lovende teknologiske fremskridt indenfor robotteknologi er at forbinde robotterne i ”skyen”. Dvs. at lade robotter være forbundet til internettet, således de konstant kan kommunikere med hinanden, med andre digitale services og med mennesker. Det åbner for flere anvendelsesmuligheder, men også for en række nye problemstillinger.

Brugen af robotter er steget de sidste 50 år, og det er sandsynligt at stigningen vil fortsætte kraftigt de kommende år på globalt plan. Traditionelt har robotter primært være brugt i produktionsindustrien, men de senere år er flere og flere robotprodukter rettet mod private forbrugere, samt nye områder som pleje og hospitalssektoren. Robotter er basalt set programmerede maskiner, og de fungerer bedst i strukturerede omgivelser med lidt variation. Det har gjort dem velegnede til monotont samlebåndsarbejde, men mindre velegnede i omgivelser hvor der er stor variation, som f.eks. i private hjem. Ved at lade robotterne være forbundne med hinanden via internettet eller koble dem op til et callcenter, hvor mennesker kan træffe en række beslutninger på robottens vegne, er der åbnet for en helt række nye anvendelsesmuligheder – og dermed opstår der også en række nye problemstillinger.

Historisk, har det vist sig at være meget vanskeligt at få robotter til at fungere tilfredsstillende udenfor industrielle og kontrollerede omgivelser. I 2010 introducerede Google konceptet Cloud Robotics, der beskriver en ny tilgang hvor robotter udnytter internettet som en ressource for massiv parallel beregning og deling af ressourcer. Googles førerløse bilprojekt er et eksempel på cloud robotics, da bilen hele tiden henter information fra bl.a. Google Street View og andre datakilder via internettet. Cloud robotics er et nyt paradigme indenfor robotudvikling, der måske kan være det element der har mangler for at robotter for alvor kan benyttes udenfor industrien. Cloud robotics kan være med til at styrke robotternes autonomi på mindst 5 måder:

• Give adgang til store mængder data f.eks. databaser med billeder, kort og beskrivelser af genstande.
• Foretage parallel beregning til statistisk analyse, indlæring og bevægelsesplanlægning.
• Deling af kode, data, algoritmer og hardware design
• Skabe kollektiv læring, dvs. robotterne deler erfaringer og kontrolpolitik med hinanden.
• Sikre online vejledning, oplæring og fejlrettelse ved konstant opkobling til fagpersoner

Overordnet betyder det at robotten aldrig arbejder alene, og cloud robotics er en lovende vej frem med hensyn til at udvikle autonome og semi-autonome robotter udenfor industrien.

Cloud robotics åbner dog også for en række nye problemstillinger. En ny type problemstilling, som kan opstå med cloud robotics er at ansvaret for robottens handlinger bliver distribueret på en uklar måde. Forestiller man sig en situation, hvor man udviklet en robot der utilsigtet er skadelig, men hvor koden er placeret på forskellige servere fordelt på hele kloden, bliver det pludselig komplekst hvem der bærer ansvaret. I praksis ville det blive svært at opspore og retsforfølge mennesker, der er distribueret over hele jorden – og hvem skulle i så fald gøre det? Der er desuden en række sikkerheds-aspekter med hensyn til fjendtlig overtagelse af robotterne, der er meget reelle.

Det er vigtigt at have en debat om brug af robotter, men det er også vigtigt at slå fast at robotter som udgangspunkt ikke kan bære noget ansvar for de handlinger de begår. Det er os selv som mennesker, der udvikler maskinerne. Det er derfor også vores eget ansvar hvordan vi forvalter de teknologier der er til rådighed. Med de seneste års udviklings indenfor bl.a. cloud robotics, kan vi forvente en stigning af brugen af robotter indenfor en række nye områder. Det er som udgangspunkt positivt, da robotter kan være med til at løse nogle af de samfundsudfordringer vi står overfor, men det er også vigtigt at vi har en debat, hvor vi ikke taler forbi hinanden omkring de medfølgende problemstillinger.