Om nye teknologier – som i vor tid robotterne – skaber eller eliminerer jobs, er en ældgammel diskussion. Et eksempel på dette er historien om William Lee, der opfandt en maskine til at strikke i 1589, men som blev stoppet af Dronning Elizabeth I for at skåne de ansatte. Først efter at selskabsejere blev repræsenteret i parlamentet, ændrede synes på den teknologiske udvikling sig.

I bogen “Why robots will steal your jobs” beskriver forfatteren Federico Pistono, hvordan man ikke længere kun outsourcer fysiske job, men nu også kognitive jobs. Det, en læge typisk foretager sig, er en form for avanceret mønstergenkendelse. Patienten har en række symptomer, og lægen kan med sin erfaring og viden stille den rette diagnose. Moderne softwaresystemer er efterhånden bedre til den slags opgaver og bliver ikke påvirket af ydre omstændigheder; hvorimod en læge kan have en dårlig dag eller være mangelfuldt uddannet inden for et bestemt område.

Der er også eksempler på computerprogrammer, der kan finde fordele og ulemper ved en specifik juridisk sag og dermed rådgive advokater om styrken af sagen. På den måde kan jurister (i hvert fald yngre jurister) ofte erstattes af teknologi, da en juridisk sag indledningsvis kan analyseres hurtigere og bedre af computere end af mennesker

Det faktum, at eksempelvis advokater og læger kan erstattes af computere, var utænkeligt for bare få år siden. Men i en analyse fra Oxford Universitet er det for nyligt blevet undersøgt, hvor udsatte forskellige jobs er i forhold til væksten i kunstig intelligens og robotter. Analysen kigger på hvor mange jobfunktioner, der potentielt kan erstattes til fordel for ny teknologi; og den peger på at op mod 50 procent af alle jobs i USA er i fare for at forsvinde. Analysemetoden er senere blevet gennemført i relation til danske forhold, og her spås det, at omkring 730.000 jobs er truede. Der er derfor meget, der tyder på, at robotter og kunstig intelligens vil påvirke vores allesammen hverdag.

Den digitale udvikling har siden sidst i 50’erne bredt sig til praktisk alle brancher. Ikke siden industrialiseringen i 1800-tallet har vi været vidne til en så hurtig og omfangsgribende forandring af vores arbejdsliv. Inden for de seneste år har bankfunktionærer mistet job til netbank, postbude til e-mail osv. Det er der i princippet intet nyt i, da der alle dage har det været faggrupper, som er gjort mere eller mindre overflødige af den teknologiske udvikling. Men informationsteknologien er stadigvæk relativ ung, og selvom computere og internet allerede har vendt op og ned på en række brancher, har vi til gode at se, hvordan robotter og kunstig intelligens vil påvirke vores samfund.

Det nye er, at til forskel fra tidligere, hvor det traditionelt har været fysisk og rutinepræget arbejde, der blev udfaset, kan vi nu også forvente, at stillinger inden for videns- og serviceprægede erhverv vil blive reduceret. I 2004 skrev Levy and Murnan i bogen “The New Division of Labor”, at der var områder, hvor det var praktisk talt umuligt at erstatte mennesker med computere. For eksempel blev det at køre en bil fremhævet som eksempel på en opgave, der ikke kunne automatiseres. Året senere havde den førerløse bil Stanley gennemført The Darpa Grand Challange, og seks år senere, i oktober 2010, annoncerede Google, at virksomheden havde modificeret adskillige biler af mærket Toyota Prius til at køre fuldstændigt førerløst. En udvikling der på sigt vil ændre hele transportsektoren og taxibranchen.

Ifølge McAfee og Brynjolfsson er hastigheden og omfanget af transformationen meget større og hurtigere end tidligere, hvilket efterlader mange mennesker uden for udviklingen. Modellen med ”jeg tilbyder min arbejdskraft for en middelklasse-tilværelse” holder ikke længere.

Disse problematikker er belyst i rapporten ”Digital Life in 2025”, hvor man har interviewet 1875 eksperter om fremtidens arbejdsmarked. Rapporten opsummer grundene til at være optimistisk således:

• Udviklingen i ny teknologi vil erstatte visse typer af jobs, men historisk har teknologi altid skabt nye jobs.
• Vi vil tilpasse os de nye omstændigheder ved at opfinde nye jobs og ved at udnytte mennesker unikke egenskaber.
• Teknologi vil reducere og redefinere vores holdning til arbejde på en mere positiv måde.
• I sidste ende kan vi som samfund bestemme hvilken udvikling, vi ønsker.

De negative synspunkter bliver opsummeret som følger:

• Udvikling i teknologi har typisk ikke påvirket vidensarbejdere og mellemklassen. Det vil ændre sig i fremtiden.
• Nogle typer af arbejdere vil klare sig i den nye situation, men en del vil blive skubbet mod mere trivielle typer af arbejde.
• Vores uddannelsessystem er dårligt rustet til at klare udviklingen, og vores politiske og økonomiske er heller ikke i stand til at håndtere forandringerne.

Filosoffen Federico Pistono mener, vi bør erkende, at vi ikke længere har brug for så mange jobs, og vi derfor skal afkoble indkomst fra arbejde og spørge os selv, hvad samfundet og arbejde er til for? Arbejder vi for at være sammen med hinanden eller for at købe ting?

Andre er mere positive og hævder, at der ikke vil ske en ændring i antallet af jobs men mere fordelingen af funktioner – for eksempel vil der komme flere jobs til omsorg og personlig service. Man kan dog modargumentere, at også den slags funktioner med tiden kan automatiseres, og allerede i dag findes der robotter, der bruges til at servicere ældre.

Uanset hvad, er debatten i fuld gang mange steder i verden og der er generelt enighed om, at robotter og kunstig intelligens bliver en central del af fremtidens samfund.